Nord for Nivaagaard Teglværk, mellem Gammel Strandvej, Vibevej og Strandvejen, ligger 3 store søer samt flere mindre. Det gamle navn var Nivaagaard Søgrav.
Det er tidligere lergrave, der var i brug indtil omkring 1920, da vandet fra Øresund under en storm brød igennem diget. Læs mere om historien i linket nedenfor.
https://museumns.dk/wp-content/uploads/Lergravene-i-Nivå.pdf
De Gamle Lergrave i Nivå har foreningen haft som fiskevand siden 1977. De byder på gode naturoplevelser (isfuglen yngler) og et fint fiskeri.
Foreningen har joller liggende i de tre store søer, der hedder “Lange sø”, “Svanesøen” og “Skydebanesøen”. De kan frit bookes via bookingkalenderen.
Normalt har vi i De Gamle Lergrave et godt geddefiskeri, men de større gedder kan være svære. I 2013 blev der ved geddekonkurrencen i maj fanget pænt med gedder, hvoraf den største kunne snige sig op på knap 7 kg.
Senere samme år tog en junior en gedde på 7,6 kg, mens der i 2014 blev fanget en gedde i februar måned på lige knap 10 kg.
I 2015 blev det til mange fine gedder, heriblandt to nikilos og ved geddekonkurrencen i maj 2016 var vinderfisken en gedde på 9,6 kg. Bemærk at de tre gedder på billederne er en og samme gedde, Catch & Release virker:-)
Aborrer bliver der ikke fisket målrettet efter, men Jens Blom har snuppet den største indberettede fangst under geddefiskeri og var på 1,4 kg.
I perioden maj til september er der et spændende medefiskeri efter suder (2-3 kg) og brasen (2-5 kg). I 2016 fangede Zlatan Delic således to brasen på samme tur med en vægt på lige knap 5 kg.
Større eksemplarer af begge arter fanges også, men der skal man være lidt mere dygtig/heldig.
Der er både rudskaller og almindelige skaller, men de er ikke helt nemme at finde i alle andre måneder end maj – september. Størst kendte rudskalle blev fanget på flue og vejede 850 g, mens gråskallerne fanges op til 600 g.
Man kan også være heldig at fange karusser, men der er ikke mange. De største som vi har set er omkring 1 kg.
Storål fanges af dem der vil bruge nætterne, men normalstørrelsen er 400-600 g. Der er fanget ål på over 2 kg, så de store er der. Ålene er frivilligt fredet i øjeblikket og tæller derfor heller ikke med i foreningens årets fisker konkurrence.
Regnbueørred blev udsat i 1984, men de slog aldrig rigtig an, og året efter i 1985 blev den sidste dokumenterede fangst registreret. Resten er formentlig endt som geddeføde.
Sandart blev udsat på forsøgsbasis i 1989, men kun en enkelt af disse er blevet fanget og iøvrigt genudsat. En mindre sandart på knap 2,5 kg.
Som det turde være fremgået af ovenstående er der rigtig gode muligheder for at gøre spændende fangster.
Et par ture i De gamle Lergrave i maj 2019 gav som sidegevinst et detaljeret dybdekort over Langesø og Svanesøen på formandens ekkolod/plotter. Mørkegul farve er ensbetydende med at der er under 3 meter, Gul viser mellem 3 og 5 meter, mens grøn farve illustrerer en dybde over 5 meter. Dybeste sted i Langesø er 6,5 meter (mellem jollepladsen på den ene side og start ved tangen på den anden side), mens Svanesøens dybeste sted er 5,5 meter (der ligger i sydenden af søen midt for). På kanten af sidstnævnte område i retning over mod tangen var der masser af aftegninger af store fisk i en stor stime med mit side vü. Tænker at det var de store brasen som søen også er kendt for.
