Hej alle
Skærtorsdag måtte jeg en tur i åen, da hverken sø eller kyst var en realistisk mulighed på grund af vejret. De sædvanlige hot spots gav ikke noget, men jeg fik da skræmt et par fisk, hvilket ikke ubetinget er dårligt, da man jo så næste gang ved, hvor der med en god sandsynlighed står fisk. Jeg bestemte mig så for at prøve et sjældent fisket stræk nedstrøms Gl. Strandvej. Her havde jeg en pæn følger, der ovenikøbet angreb wobleren lige nedenfor mine fødder. Den blev desværre ikke kroget og et par minutter senere kunne jeg se, at den havde stillet sig lidt længere nedstrøms ud for en sten. Jeg prøvede igen, nu med en anden wobler og underet skete. Den huggede og denne gang sad den på krogen. 5 sekunder senere var den dog røget af. Super ærgerligt, og endnu mere surt, da jeg kunne se, at det var en fed blank overspringer. Mærkeligt nok stillede den sig igen på standpladsen ud for stenen, men flere forsøg med andet godt fra grejæsken gav ingen respons. Næste morgen måtte jeg derned igen for at se om ørreden stadig var der. Det var den og denne gang havde jeg medbragt fluestangen, så nu kunne det ikke gå galt. Det var ikke nemt at komme til at kaste, da jeg ikke er venstrehåndet, men det lykkedes alligevel, at få fluen til at fiske perfekt hen foran snuden på den. Det var den desværre helt ligeglad med - også i de næste kast. Temmelig frustreret gik jeg i en bue udenom pladsen og fiskede længere nedstrøms. Her var en spændende strømrende, så en lille Rapala-wobler blev sendt afsted. I første drev var der gevinst og en efter en kort fight kunne jeg lande en havørred på 56 cm – lidt lang og tydeligvis en nedgænger. Desuden havde den flere sår som jeg vil vurdere stammer fra skarvangreb (se der hvor gællerne stopper nedenfor).
Lørdag måtte jeg ned og se om blankfisken fortsat stod ved stenen og om den ville være i hugget. Den stod der, men den havde ikke i sinde at hugge på nogle af de mange forskellige forførende woblere, spinnere og blink den fik præsenteret. Jeg bestemte mig derfor til at give den fred og tog op på strækket nedstrøms jernbanen. Her fik jeg lidt oprejsning, idet jeg i en dyb rende snuppede en fin havørred på 62 cm, der først overgav sig efter en længere fight. Det var dog også en nedgænger, så den blev naturligvis også genudsat.
Mandag morgen var jeg dernede igen. Denne gang sammen med Peter Lottrup, som også prøvede at lokke blankfisken til hug. Intet hjalp og vi tog efterfølgende ned på Rungsted-strækket, hvor vi lurede på, om der skulle være en tidlig havørred på kysten. Heller intet her, men en stor fornøjelse alligevel i det flotte solskinsvejr.
Blankfisken ved stenen skal naturligvis prøves igen i løbet af april, men det kan jo være, at der er et andet NÅL-medlem eller en dagkortfisker, der fanger den inden...
Af andre medlemmer, der har været ude at fiske er Erik Winther, der var med på foreningsturen på Øresund den 20. februar. Her blev det til 13 torsk. Han har også været med på to af Farum-foreningens torsketure i februar og marts. Her blev det til henholdsvis 17 og 2 torsk. De største torsk fra de tre ture vejede 5,6, 4,5 og 3,5 kg.
Tillykke til Erik med de fine Øresundsfangster, hvilket jeg også kan sige til Jens Blom, der fra sin trollingbåd på en tur i marts snuppede flere torsk med største på 4,1 kg og to havørreder på henholdsvis 2,4 og 1,25 kg.
Knæk & bræk
Klaus
PS: Vor kære forening havde den 29. marts 2013 40 års jubilæum. Dette er dog ikke noget, at vi i bestyrelsen har tænkt os at fejre officielt. Det gør vi til gengæld til 50 års jubilæet om 10 år:-)
