Nive Å's Lystfiskerforening

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Velkommen til Nive Å's Lystfiskerforenings hjemmeside

På vores hjemmeside kan du læse mere om hvem vi er, hvad vi laver og hvor vi fisker. Tryk på "Bliv medlem" og læs om alle fordelene ved at være medlem af Nive Å's Lystfiskerforening.

 

Hvor må jeg fiske Se fangsrapporter Bliv medlem af lystfiskerforeningen

Grov aborre fra Esrum Sø

Email Udskriv PDF

Hej alle

Lørdag skulle for undertegnede have stået i geddens tegn, men endte i stedet i aborrens.

Cato Jürgensen og jeg skulle egentlig have været på en jerkbaittur for at se, om der skulle være kommet gang i gedderne, men vindudsigten sagde nej.

Vi var dog nødt til at tage afsted, da fiskeabstinenserne efter en laang og varm sommer nu var akutte. Vores plan B var at dørge nogle gedder på Esrum Sø, idet vi her forventede, at finde en smule læ langs vestsiden. Jeg havde dog lige suppleret dagens geddegrej med et par aborrestænger og en stak pirke, da der for nyligt var blevet tilmeldt en flot 1,5 kilos aborre til Esrum Open. Det kunne jo også være, at vi fandt spændende ting på loddet..

Kl. 10 var vi klar i Sørup Havn og efter en seriøs regnbyge kom vi afsted. Vinden var endnu ikke kommet op i omdrejninger, så jeg foreslog Cato, der aldrig tidligere havde pirket aborrer, at vi lige tog en runde langs østsiden på mine favoritspots. Første stop ved Kongebroen gav kun småaborrer, men længere nordpå fik vi på en skrænt nogle rigtig spændende lodninger. Sådan noget  har tidligere givet mig et sjovt fiskeri og det slog heller ikke fejl denne gang, idet vi begyndte at hive 2-400 grams aborrer op til den store guldmedalje. Det var dog ikke den størrelse sortstribede vi jagtede, så vi sejlede lidt rundt i området.

Pludselig så det rigtig spændende ud, idet bulerne på bunden nærmest blev levende med streger/bananer op i vandet, som om der var gang i en større jagt i dybet. Ned med pirkene og både Cato og jeg havde flex, netop som vi havde ramt bunden. Min blev hængende, mens Catos desværre røg af krogen.

"Spot-lock" på den frontmonterede elmotor blev aktiveret, mens fisken tog udløb mod bunden. Jeg er før blevet narret af gedder, men denne fisk kæmpede præcis, som kun de store aborrer kan gøre det, med heftige korte udløb og vild rysten på hovedet. Cato fik den heldigvis sikkert i nettet og glæden var stor i båden. Dette var en aborre meget tæt på min PR, men vejning osv. måtte vente til lidt senere, da jeg ved, at de store eksemplarer ofte går sammen i små flokke.

Ingen tid at spilde - Ned med pirken igen og heldigvis flex igen. Atter en god fisk, at dømme efter udløbene. Denne gang en lidt mindre, men så absolut en godkendt fisk. Det var nu åbenbart slut på den heftige hugperiode for de gode aborrer, og det var tid at finde målebånd, vægt og kamera frem.

Den store aborre var et pragteksemplar, flotte farver, høj ryg og struttende fed. Den blev målt til 49 cm og 1,825 kg (ultra tæt på PR), mens den næststørste var 45 cm og 1,250 kg.

Trods ihærdig søgen resten af dagen i den heftige vind blev det kun til en enkelt aborre på 850 g til Cato og en hel del i mindre størrelser. Herudover blev det til 3 gedder op til ca. 3,5 kg. Samtlige fisk fanget på slanke gule pirke.

Alt ialt en super start på aborresæsonen og første tilmelding fra vores forening til Esrum Open.

Knæk & bræk

Klaus Vestergaard

Senest opdateret: Tirsdag, 26. august 2014 06:13
 

Flotte saltvandsfangster til nyt medlem

Email Udskriv PDF

Hej alle

Der kommer rapporter i en lind strøm i øjeblikket, bl.a. fra Ask Futtrup, som er nyt medlem. Han skriver:

Hej Klaus,

Jeg har da også været et par gange på havet:) Bl.a. var jeg med på den samme Nordsø-tur som Ion, hvilket gav følgende topfisk som resultat:

Sej 9,9 kg, 9,9 kg & 9,5 kg - 95 cm

Lange 8,0 kg, 125 cm 10,4 kg, 140 cm, 10,6 kg, 142 cm

Makrel 975 gram, 52 cm

Brosme, 4,0 kg 75 cm

Lubbe, 3,8 kg, 78 cm

Kuller, 1,08 kg - 53 cm

Hvilling, 290 g, 34 cm

Knurhane, 300 g, 32 cm

Torsk, ca 6-7 kg

Jeg har også haft min debut i foreningens båd Zimba, med to super sommertorsk på toppen. Jeg fik selv en på 9,375 kg, mens min makker hapsede en flot sommermåler på 10,1 kg. Det må da være en godkendt debut!

Knæk og Bræk

Ask Futtrup

Velkommen i foreningen og et stort tillykke til Ask med fangsterne, hvoraf de fleste giver gode point i årets fisker konkurrencen og flere allerede er røget på listen over foreningsrekorder, der nu er blevet opdateret.

Knæk & bræk

Klaus Vestergaard

Senest opdateret: Onsdag, 27. august 2014 20:37
 

Restaureringsprojekt i Usserød å ved Nive Mølle

Email Udskriv PDF

Vi har sammen med Nive å´s lystfiskerforening lavet et forslag til et mindre restaureringsprojekt i den nederste del af Usserød å. Tanken er, at vi vil skabe nogle nye gydepladser for ørreder. Projektet gennemføres ved, at vi bortgraver den eksisterende vandløbsbund og udlægger en ny. Derved holder vi os inden for den regulativmæssige bund.

 

Der er flere detaljer, der mangler at falde på plads, men vi håber at kunne gennemfører projektet i uge 37 umiddelbart op til naturens dag d. 14. september.

 

Projektet er er skitseret på vedhæftede bilag 1. I er velkommen til at skrive eller ringe, hvis I har spørgsmål eller bemærkninger.

 

Venlig hilsen

Søren Keller

 

Nordsøfiskeri gav storfisk til Ion

Email Udskriv PDF

Hej alle

Ion giver den gas i øjeblikket og har denne gang været på Nordsøen. Det kom der følgende beretning ud af:

Hej allesammen!

Et lille pip fra de vilde vover fra Havslagteren ;-)

En 3 dages tur med Bodil fra Thyborøn skulle udmønte sig i storsej og grande langer.Det gjorde den så også!

Vi havde fantastisk vejr den første dag og jeg stod det meste af dagen i t-shirt og shorts. Det er ret lækkert at kunne det 90 mil ude midt i ingenting!

Denne første dag gik i så meget fisk, at man skulle tro, at det var løgn. Vablerne sprang frem på mandens kontorfingre og armene blev sløje lidt for hurtigt!

Vi fiskede på gennemsnitsligt 150 meter vand, så der skal køres nogle omdrejninger på hjulene ;-)

Første dag fangede jeg MANGE mørksej. En hel del på mellem 8 og 9,5 kg samt min første danske målersej på 10,1 kg og 98 cm i længden.

Den fangede jeg sammen med en torsk på 8,5 kg, altså en double' på 18,6 kg. på 164 meter vand.... Av av! ;-)

Dagen efter var vinden frisket noget op, men fiskeriet kunne stadig styres. Efter halvanden times fiskeri fik jeg hugget som vi alle drømmer om. Det skete på 129 meter vand på et vrag fisket med blinkerforfang og frisk makrel. Op kom min store drøm til overfladen først efter 25 minutters intens fight! En lange på 153 cm og 23 kg!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Tangerende bådrekord på Bodil, og min personlige.

Selvom jeg tog det helt roligt og tingene i mit eget tempo kom jeg hjem med ca. 80 kg filet fordelt på 3 arter.

Så alt i alt en kanon tur!

Knæk og bræk derude!

/Ion

Herligt igen at høre fra Ion, og stort tillykke med fangsterne til storfangeren. Sejen og langen er vist begge foreningsrekorder og jeg vil få opdateret listen, der efterhånden er blevet lidt outdated.

Knæk & bræk

Klaus Vestergaard

 

 

 

Mere sommerbulefiskeri og en update fra Esrum Sø

Email Udskriv PDF

Hej igen

Ion har igen igen været på Øresund. Det kom der følgende beretning ud af:

Hej allesammen!

Det endte med en lang varm dag på Øresund med enestående godt fiskeri i mindst lige så enestående godt selskab i fredags!

Der var nogle NÅL-medlemmer m.fl., der havde taget imod min invitation på hjemmesiden om en sommerbuletur i foreningens Øresundsbåd. Vi var derfor afsted 4 mand på dæk og mig som skipper. Det fandt jeg så ud af, er lige i overkanten til Simba, men det fungerede nu fint nok!

Vi sejlede ud lidt i 4 fredag morgen og havde torskepladserne for os selv det meste af dagen. Vi var afsted i 12 timer og havde vel ca. 8 timers effektivt fiskeri.

Det udmøntede sig i disse kolde facts:

4 mand og en skipper

Ca. 100 torsk fanget, heraf omkring 40 slagtede.

Dagens største fisk gik til en gæst, der fik en fin torsk på 6 kg.

60 liter brændstof, da båden måtte sejtrække pga. den høje vægt i forhold til størrelsen af maskinen (max fart 7,5 knob)

Torskene fandt vi vest for Ven på 20-30 meter vand. Der var mange små og meget hurtige fisk. Det ene øjeblik kunne man standse i buler op til 10 meter og efter første drev var de væk - frustrerende!

Så fandt jeg til gengæld et godt sted efter en del søgen et sted mellem Nivå og Ven på 17-19 meter vand. Her var det noget nemmere og snitstørrelsen bedre - Win win situation :-)

Det er varmt at sidde som skipper en hel dag i "buret" på Simba, så mens de andre slagtede deres fangst, stoppede jeg og hoppede i vandet til en tiltrængt svaler! Det var noget der kunne bruges!

Håber på flere ture af den kaliber! Det var en dejlig dag på vandet!

Endnu engang inviterer jeg de medlemmer af foreningen, der har lyst til dette spændende fiskeri, til at byde ind. Hold øje med kalenderen på hjemmesiden og ellers spørg Klaus om kontaktdata.

Fiskehilsner

Ion

Mange tak til Ion for beretningen og initiativet. Herligt at flere NÅL-medlemmer nu har fået prøvet det fine fiskeri vi har på Øresund.

Jeg selv var idag ude på Esrum Sø for første gang siden maj og for kun anden gang i år. Det var dejligt at være tilbage, selvom fangsterne vist bar præg af sommervarmen. Vandet var således temmelig varmt og der er begyndende algeforekomster. Hertil flød der i flere områder med grøde og "bundsnask" i overfladen, hvilket ikke gjorde fiskeriet nemmere.

Det blev dog  til tre gedder op til 4,1 kg. Alle taget på gummiagn fisket efter paravaner. Det blev også til 10-15 mindre aborrer taget på pirk fra Løjtnanten, hvor jeg loddede en del fisk. De store aborrer glimrede her ved deres fravær. På sejladsen hjemad, så jeg til gengæld flere gange, at større aborrer jagede småfisk omkring grøden. De skal have et forsøg, når jeg næste gang er derude. Denne morgen havde jeg kun en lille let vertikalstang med multihjul og pirke med til aborrerne.

PS: Husk Esrum Open, som også kører i år, og hvor alle lystfiskere uanset om de er medlem af en forening kan tilmelde gedder og aborrer og vinde fornemme præmier, sponseret af Fisk & Fang samt Fiskerishop.dk.

Knæk & bræk

Klaus Vestergaard

Senest opdateret: Søndag, 24. august 2014 12:41
 


Side 2 ud af 32

Kontakt os

Du kan kontakte os på:
kontakt@naal.dk

Login

Indtast dit
brugernavn og password

Sponsorer

Banner
Banner